Citat 2 fra “Myrdede sjæle”

”Jeg havde tillid til ham, han virkede som en rar og pålidelig fyr. På min egen alder. Jeg var ret fuld, og jeg troede, han ville hjælpe mig hjem. Han … han pressede mig op mod muren og gjorde det inde i den der port, og bagefter fulgte han mig til stationen. Som om der ikke var sket noget. Han holdt mig endda i hånden, sagde farvel og kyssede mig, da toget kom. Jeg var bare helt stiv – ligesom i en trance. Kunne ikke sige noget, turde ikke råbe af ham eller be’ ham skride. Han købte også en kaffe til mig. Jeg kunne ikke sove i flere dage, men jeg anmeldte det aldrig. Han ringede oven i købet flere gange efter og ville mødes. Jeg tror slet ikke, han opfattede det som voldtægt.”