"Sandheden om Oliver" hører til i genren af forfølgelsesromaner - i dag kalder man dem…
Indbrudstyve forlanger kompensation
En gruppe indbrudstyve har henvendt sig til regeringen med krav om kompensation.
”Det er død uretfærdigt,” udtaler en af dem, som har ønsket at være anonym, men hans navn er redaktionen bekendt. ”Alle regeringens tiltag har komplet smadret vores forretningsgrundlag. Hvad ligner det, at folk skal være hjemme hele tiden. Det gør det helt umuligt for os at opretholde bare et minimum af vores normale indtægter.”
Indbrudstyven fortsætter indigneret: ”Det er virkelig nederen. Alle andre selvstændige får kompensation, så jeg forstår slet ikke, hvorfor vi skal forbigås.”
”Har statsministeren svaret på jeres henvendelse?” spørger redaktionen.
”Nej, vi har intet hørt fra hende. Det er meget skuffende,” udtaler den anonyme indbrudstyv og fortsætter: ”Til gengæld fik vi en helt uventet henvendelse fra Rigspolitichefen, at han som kompensation ville tilbyde os alle gratis kost og logi og endda i single værelser. Og også i lang tid efter 30. marts.”
This Post Has 0 Comments