Hvorfor vedbliver denne bog fra 1930 at være en af mine absolutte foretrukne krimier, som…
Gillian Flynn: “Gone Girl” / “Kvinden, der forsvandt”
Amerikanske Gillian Flynn har indtil videre kun skrevet 3 bøger, hvor ”Gone Girl” udkom som den sidste i 2012. Den blev en øjeblikkelig bestseller, og hvorfor gjorde den nu det? Der er meget delte meninger om bogen i de forskellige krimielsker-grupper på Facebook, og det er også en meget anderledes krimi, end vi er vant til. Jeg har kun læst den engelske version af bogen.
Der er ingen action, blodigheder og uhyggeligt ondskab – der er i stedet et intenst psykologisk drama mellem de to hovedpersoner – ægteparret Nick og Amy Dunne. Bogen er udelukkende beskrevet gennem de to personer, og den er formet som en dagbog fra dem begge. Og det mest anderledes ved den er – at de to dagbøger ikke starter samtidigt. Nicks dagbog starter den dag, Amy forsvinder – på deres 5 års bryllupsdag. Amys dagbog derimod starter lang tid før – nærmest ved ægteskabets begyndelse og leder op til hendes forsvinden. Herigennem opbygges hele det indledende mysterium – for hvorfor i alverden og hvordan forsvandt hun? Man ser frem til især hendes dagbog, når den møder hans begyndelse og dermed svaret på, hvor hun er blevet af. Har han myrdet hende, som alle tror?
Personligt kan jeg godt lide jeg-fortællinger, og især når jeg-fortællerne er meget tvetydige og ikke umiddelbart sympatiske. Og vi fornemmer fra starten, at både Nick og Amy på en eller anden måde ikke er normale.
Man skal kunne lide en jeg-fortælling, man skal elske det psykologiske drama – det som foregår inde i hovedet på personerne. Og jeg kan lide begge dele. Jeg var dybt fascineret af bogen, og jeg må indrømme, at det er en af de bedste krimier, som jeg har læst i nyere tid. Den rager op over mainstreamsegmentet af ”almindelige” krimier, og det er den type bog, man ville ønske, man selv havde skrevet. Jeg vil dog indrømme, at jeg måske var en smule skuffet over slutningen, hvor jeg synes, historien begynder at tabe lidt realisme, og hvor personerne begynder at kamme en smule over. Men på den anden side giver slutningen også stof til eftertanke, så alt i alt en meget værdsat krimi.
This Post Has 0 Comments